Hurtig levering | 100% tilfredshedsgaranti | Nyheder hver uge
Svenska kronor  Norska kronor   

Spørgsmål og svar

Her finder du svar på de mest stillede spørgsmål til os.
Har du andre spørgsmål end disse er du selvfølgelig velkommen til at kontakte kundeservice


Indgår kuvert i kortprisen? 

Kuvert indgår ikke i kortprisen men er noget du selv skal købe til. Under hvert kort har vi lagt en kuvert ind som passer i størrelsen til kortet, så du skal blot huske at udfylde antal kuverter du ønsker at få med, når du er inde og bestille dit kort. Vores kuverter koster fra 3 kr. pr. stk. og fås i forskellige farver og størrelser og endda også med for. 

Indgår tryk i kortprisen?

Tryk indgår som ikke i kortprisen men er noget du betaler udover. Sådan har vi valgt at gøre, da vi også har kunder som blot ønsker at købe kort fra os uden tryk, og det skal de have mulighed for til en rimelig pris. De fleste vælger dog at få deres varer trykt hos os og under afsnittet VORES HÅNDVÆRK kan du se de forskellige trykmuligheder. Trykpriserne er engangsbeløb og gælder uanset antal kort (hvis du vil have samme tekst i alle kort) Når du klikker ind på det kort du ønsker, har vi der lagt ind hvad der kan trykkes i det kort og hvad det koster, så du kan se det undervejs mens du bestiller. Husk vi trykker kun det du ønsker, også hvis du f.eks. kun vil have os til at trykke noget på forsiden af dine kort men vil lave indmaden selv. Hvis du har et eget design du ønsker kan vi også godt trykke det, så sender du os blot en mail med dit design, så kigger vi på det og vender tilbage til dig med en pris og korrektur.

Hvordan bestiller jeg på jeres shop?

Du finder den vare du ønsker på vores shop. Hvis det er en vare uden tryk, lægger du blot det antal du ønsker i din kurv, hvis det er en vare med tryk, så har vi lagt alle dine trykmuligheder ind under varen, så der kan du selv vælge tryk. Når du har udfyldt det hele, lægger du din vare i kurven. Gå først til kassen og betal når du har lagt alle de varer i din kurv som du ønsker at købe. Læs også afsnittet om korrektur. 
Vi kan desværre ikke tage imod bestillinger over telefonen. Hvis du ikke kan få din bestilling til at fungere på vores shop så send os en mail så kan vi hjælpe dig. Vi besvarer mails dagligt, så du kommer ikke til at vente flere dage. 




Kan jeg komme forbi jeres kontor?

Vores adresse er kun en postadresse da vi har lager i Sverige, så vi har desværre ikke nogen fysisk butik i Danmark, ej heller en vareudlevering. Vi har kun vores kundeservice her. Du skal derfor bestille dine varer på vores online shop og vores danske kundeservice er til rådighed på telefon eller via mail dagligt. 

Hvor lang er leveringstiden?

Vi bestræber os på at levere alle varer asap. Da vores lager ligger i Sverige skal du regne med ca. 5 hverdage for varer uden tryk og ca. 10 hverdage for varer med tryk. For varer med foliering, prægning og andre specialbestillinger kan leveringstiden dog være lidt længere og det samme gælder i peak-perioder, dvs. forår og sommer. Hvis du skal have korrektur på din bestilling skal du også indregne den tid det tager. Vi sender korrektur dagligt, men kan først sende din ordre til tryk når du har set og godkendt korrekturen fra os. Så på den måde styrer du selv hvor lang tid det skal tage. 

Betaler du med kort eller via Klarna, når du bestiller, går bestillingen også en del hurtigere, da vi så kan sætte ordren i gang med det samme.

Hvis du har en haste bestilling, så send os en mail og skriv hvad du vil bestille og spørg om vi kan levere hurtigere end ovenstående, vi besvarer mails dagligt og hurtigt. 

Hvad er korrektur?

Det er et forslag til hvordan jeres produkt kommer til at se ud. Vi sender korrektur via mail til dig hvis du har bestilt kort med tryk og vi sender først din ordre til tryk når du har set og godkendt korrekturen. Så du kan trygt bestille. Efter at du har godkendt og din ordre er sendt til tryk, kan vi ikke lave om på den heller ikke på antal, så sørg for at kigge det godt igennem og tjek at du har det korrrekte antal, farver osv. da du selv hæfter for evt. fejl som du finder efterfølgende. Et omtryk kan blive en dyr fornøjelse. Hvis vi har lavet en fejl i din tekst ved tryk, hæfter vi selvfølgelig for det. 

 


Vores kundeservice kan besvare dine spørgsmål


Du fanger os på telefonen:

Mandag-torsdag 8.30-15
Fredag 9-12


Vi er dog nemmest at træffe via mail, og besvarer mails dagligt og også i weekenden:-)

Calligraphen
(Vi har ikke en fysisk butik - vi har kun vores online shop)

Tlf.: 86293967

E-mail: info@calligraphen.dk
SE-nummer 12870620
Bank oplysninger:
Reg. 6004, kontonr. 2021108